Velkommen til Stuen th.

Som du kan se, er Stuen th. indrettet med en stil og stemning der er inspireret af 70erne.
Al vores service er genbrug og originalt retro fra perioden, indsamlet på lokale loppemarkeder og givet til os af familie og stamkunder.
Det samme gælder meget af inventaret.

Vi laver ærlig, ordentlig og smagfuld mad, som er godt for både øjne og krop. Vi satser på lokale råvarer, bæredygtighed og økologi, og er certificeret til sølvmærket i økologi.

Vi satser på få og enkle retter og forsøger at undgå madspild.
Vi har altid frisk vand og hjemmebagt økologisk brød som tilbehør til alle retter.
Vi håber du vil hygge dig her på Stuen th., for det gør vi.

De bedste hilsner Annemette og co.
www.stuentilhoejre.dk
Find os på facebook: Stuen th.

VINSMAGNING PÅ STUEN TH. : Mas Vicenc

Fredag d. 4. november kl 20- 22.30 får du en unik mulighed for at møde producenten af Stuen th.s spanske vine.

To innovative og ambitiøse unge brødre driver familievingården i Cabra del Camp i Spanien, og yngste bror, sommelieren Xavier, besøger nu Stuen th. for at fortælle om de skønne vine.

For 350,- kan du opleve ham præsentere deres seks top-vine, fra frugtagtig hvid, over rose’ og kraftfulde røde, til en sød dessertvin. Vi serverer små tapas-anretninger, der er tilpasset den enkelte vin. Der vil være mulighed for at købe de spanske vine.
Billetter købes og afhentes på Stuen th., vi sælger 50 stk.
Arrangementet foregår på engelsk.

14469477_1003670209742746_133228724874147734_n